Arkitektskolen Aarhus

Skal du sammen med arkitektskolens rektor og øvrige bestyrelse være med til at videreudvikle en af Europas bedste arkitektskoler med det kunstneriske som bærende element?

Fra 1. januar 2026 bliver posten som bestyrelsesleder på Arkitektskolen Aarhus ledig i en tid, hvor den grønne omstilling af branchen og de studerendes motivation og trivsel er højt på dagsordenen.

Bestyrelsen på Arkitektskolen Aarhus er kendetegnet ved at have en meget bred sammensætning med både eksterne repræsentanter udpeget af uddannelses- og forskningsministeren, en repræsentant udpeget af Statens Kunstfond og interne repræsentanter valgt af henholdsvis studerende og ansatte på skolen.

Arkitektskolen Aarhus lægger særlig vægt på, at den nye bestyrelsesleder har integritet, udviser troværdighed og har en åben og inddragende ledelsesstil samt er vant til at kommunikere tydeligt. Hertil kommer en bred samfundsorientering og gerne international horisont.

Herudover lægger arkitektskolen vægt på følgende kompetencer for den nye bestyrelsesleder:

  • Erfaring med bestyrelsesarbejde i en større organisation med mange interessenter.
  • Erfaring med udvikling og positionering af en kreativ virksomhed eller organisation i en samfundsmæssig kontekst.
  • Erfaring fra positioner med væsentligt økonomiansvar og viden om økonomihåndtering og processer.
  • God forståelse og interesse for forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og innovation.
  • Erfaring med eller stort kendskab til det byggede miljø og den branche, som dimittenderne træder ud i.

Bestyrelsen skal samlet have indsigt i uddannelse, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling, ledelse, organisation og økonomi samt de ansættelsesområder og erhverv, som skolen uddanner til.

Bestyrelseslederen varetager sammen med resten af bestyrelsen den overordnede ledelse af arkitektskolen. Arkitektskolen Aarhus er en statsinstitution og bestyrelsen er overfor uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for arkitektskolens samlede virksomhed, for anvendelsen af den statslige bevilling, for skolens regnskab og for overholdelse af de bestemmelser, der er fastsat for skolens virke.

Bestyrelsen skal fremme Arkitektskolens strategiske virke og varetage institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor retningslinjer for skolens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Rektor har inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat, ansvaret for den daglige ledelse af arkitektskolens undervisning, forskning, kunstneriske udviklingsvirksomhed, administration og økonomi.

Proces

Interesserede kandidater bedes uploade en kort interessetilkendegivelse inkl. CV senest den 15. september 2025.

Der er nedsat et indstillingsudvalg, som består af bestyrelsens viceleder, et internt bestyrelsesmedlem og en repræsentant fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som i løbet af september/oktober måned behandler interessetilkendegivelserne og senest november sender en indstilling med forslag om både mandlig og kvindelig kandidat til uddannelses- og forskningsministeren, der træffer den endelige beslutning.
Udpegningsperioden er på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til bestyrelsens viceleder Signe Kongebro på tlf. 27150268 eller mail sik@henninglarsen.com

På arkitektskolens hjemmeside er det muligt at finde yderligere oplysninger om bestyrelsens arbejde såsom forretningsorden, mødemateriale mv.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer modtager et honorar for arbejdet. For bestyrelseslederen drejer det sig om 158.000 kr. årligt. Bestyrelsen holder typisk fire årlige møder af fire til fem timers varighed og et årligt strategiseminar i tilknytning til et af møderne. Herudover afholdes formøder i bestyrelsesledelsen, ligesom der vil være deltagelse i møder med ministerie og styrelse. Det er forventet, at bestyrelseslederen herudover har løbende sparring med skolens rektor.

 

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid Deltid
Startdato 01.01.2026
Antal ledige stillinger 1
Beskæftigelsesgrad Max 195 timer årligt
By Aarhus
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2025/10
Kontakt
  • Signe Kongebro (bestyrelsens viceleder), +4527150268
Publiceret 04.08.2025
Sidste ansøgningsdag 15.09.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger