Administrationen

Vi søger en projektansat studentermedhjælper til at hjælpe med færdiggørelse af en konference publikation i perioden januar – maj 2025.


Dine arbejdsopgaver

  • Korrespondance på engelsk med bidragsydere og besvarelse af henvendelser

  • Indsamling af publikationsbidrag

  • Kontrol af bidragenes overholdelse af formalia og layout krav

  • Lynkorrektur af noter og billedtekster


Om dig

Vi forventer, at du:

  • har stærke engelsk sproglige kompetencer

  • har kendskab til akademisk sprogbrug

  • har stærke analytiske og skriftlige kompetencer

  • er vant til at arbejde selvstændigt

  • er serviceminded og fleksibel


Det vi tilbyder

Du vil arbejde tæt sammen med Arkitektskolen Aarhus’ Ph.d.-skoleleder og forskningskoordinator. Mange af opgaverne kan du evt. udføre hjemmefra, men når du er på skolen, vil du sidde i vores administrationsområde.

Som studentermedhjælper på Arkitektskolen Aarhus får du et studierelevant job, hvor du kan afprøve dine faglige kundskaber i praksis.


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en midlertidig ansættelse på 4-5 måneder. Arbejdstiden vil variere hen over perioden. I januar og marts forventer vi, at opgaverne vil kræve op mod 50 timer, mens det kun vil ligge på omkring 20 timer i februar og april.

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler.


Ansøgning og ansættelsesproces

CV og en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, uploades senest 6. januar 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13. januar 2025.


Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Ph.d.skoleleder Claus Peder Pedersen på cpp@aarch.dk eller 89 36 02 27. Han vil kunne besvare dine spørgsmål fra den 2. januar 2025.


Om os

Arkitektskolen Aarhus er en kunstnerisk videregående uddannelsesinstitution med ca. 600 studerende og ca. 130 ansatte. I 2021 flyttede arkitektskolen ind i et helt nyt byggeri centralt beliggende på Godsbanearealerne. Skolens vision er ”Engaging through Architecture” med et stærkt fokus på skolens relation til det omgivende samfund og som aktiv i faglige og tværfaglige netværk lokalt, nationalt og globalt.

Arkitektskolen Aarhus er en alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen.

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse 3-6 måneder
Arbejdstid Deltid
Startdato Så hurtigt som muligt
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid 10-15 timer ugentligt i januar og marts, 4-8 timer ugentligt i februar og april
By Aarhus
Region Midtjylland
Land Danmark
Referencenummer 2024/20
Kontakt
  • Claus Peder Pedersen, 89360227
Publiceret 20.12.2024
Sidste ansøgningsdag 06.01.2025
Send ansøgning

Dele links

Tilbage til Ledige stillinger